Lange og diskrete fingre
Arkiv
Tyveriet af en mobiltelefon tirsdag eftermiddag i Roskilde foregik meget diskret. Offeret var en 36-årig mand, der omkring kl. 15 ankom til Skomagergade i bil. Der parkerede han køretøjet og fortsatte til fods imod Algade. Cirka 45 minutter efter han steg ud af sin bil, opdagede den 36-årige, at hans hvide iphone 5 var forsvundet. Selvom telefonen lå i mandens jakkelomme, havde han ikke bemærket noget mistænkeligt i forbindelse med telefonens forsvinden.