Fortsæt til indhold

Risikerer straf efter twitter-kritik

Det er ikke nok at sige undskyld, hvis man har kritiseret en dommer på twitter

Arkiv
Af Peter Rasmussen

Han har sagt undskyld, men det er åbenbart ikke nok.
SønderjyskE-træner Lars Søndergaard risikerer en straf efter at han har udtrykt kritik af en dommer på twitter. Det har nu fået DBUs disciplinærudvalg til at åbne sagen, og man venter at komme med en "dom" i dag eller i morgen.
Det var efter kampen imellem FCK og Randers, at Lars Søndergaard lod sin frustration over et - efter hans mening - manglende rødt kort til Rurik Gislasson - munde ud i en besked på twitter, hvor han sætter spørgsmålstegn ved om dommer Anders Poulsen burde dømme FCK på hjemmebane.
Efterfølgende har træneren beklaget sine ord. På SønderjyskEs egen hjemmeside har han sendt en undskyldning til dommer Anders Poulsen, hvor han blandt andet skriver, at det aldrig har været mens som et personligt angreb på dommeren, men et ønske om at sætte gang i en debat om dommerkendelser.
Det er ikke kendt, hvad en straf kunne være, men antageligvis endnu en tur på tribunen til SønderjyskEs nordjyske træner.