Enevoldsen svinger pisken
Med træner Søndergaard på tribunen, er det Peter Enevoldsen, der skal styre holdet imod FC Midtjylland i dag
Med træner Lars Søndergaard på tribunen - sat i skammekrogen for sin twitterkritik af en dommer - er det op til assistent Peter Enevoldsen, at lede holdet i dag når mesterskabsfavoritterne fra FC Midtjylland tjekker ind.
Det er ikke nogen ukendt opgave for den nordjyske trænerassistent. Chefen har været i skammekrogen før, og statistikken er god for Enevoldsen. Faktisk er han ubesejret.
Det må han også gerne være om nogle timer når kampen er blæst af. Det kræver at det lykkes at dæmme op for rækkens farligste angreb, men hjemmeholdet har noget at have selvtilliden i. Ubesejret i seks kampe kommer også de lyseblå ud til kampen, som begynder klokken 17.00, fuldt tanket med selvtillid.