Fortsæt til indhold

En stor hal rejser sig

Arkiv
Jørgen Flindt

Om et års tid, måske endda før, er det planen, den skal stå færdig til brug.
Spektrum.
Vejles nye store hal, der koster 65 millioner kroner at bygge, og som skal kunne huse så forskellige ting som håndboldkampe, landsmøder, konferencer og messer.
Tirsdag var der rejsegilde på det store byggeri, der bliver en del af DGI-Huset.
“Det skal være et hus, der skal være i gang hele tiden. Der er andre store haller rundt i landet, der står stille i lange perioder, men det er ikke meningen med Spektrum. Det skal være et sted, der bliver brugt hver dag,” forklarer Dan Arnløv Jørgensen, der er formand for kommunens Kultur- og Idrætsudvalg.
Den store hal får lys og lydfaciliteter, der matcher de krav, der stilles i dag til både store idrætsevents og koncerter. Til eksempelvis konferencer og landsmøder er gulvet anderledes end til en badmintonstævne og så videre. Spektrum skal kunne rumme det store spektre.
Første store event i Spektrum bliver EM i para-bordtennis i uge 42 næste år.
Der bliver plads til 2100 siddende tilskuere, eller 5000 stående i den nye hal.