En gammel elev fortæller
I dag fejrer Vojens Gymnastik og Idræts Efterskole sin 75 års fødselsdag. Det sker blev både tilbageblik og kig ud i fremtiden
Verdens så meget anderledes ud den gang. Ovenpå nogle hårde mellemkrigsår, var Europa på randen af krig, men i Vojens var der nogle ildsjæle, som havde et helt andet fokus. Her arbejdede man man at bygge den ungdomsskole, der skulle blive til det som vi i dag kender som Vojens Gymnastik og Idrætsefterskole - VGIE.
Det første elevhold indtog bygningerne i Vojens den 3. november 1939. Altså for præcis 75 år siden. Det skal naturligvis fejres, hvilket det bliver i dag på den store skole i Vojens, der inviterer hele byen til Åben Hus.
Festlighederne begynder klokken 15.00, hvor forstander Tommy Mikkelsen byder velkommen og fortæller lidt om skolen. Også tidligere forstandere, bestyrelsesformand osv har et par ord at sige, ligesom én af skolens mange tidligere elever vil indtage mikrofonen. Det er TV manden Søren Ryge, der var elev på skolen i årene 1960-1961, og tiderne var lidt anderledes den gang.
Ved 16.30 tiden afsløres skolens "jubilæumsvæg", der er et kunstværk på ikke mindre end 12 meters længde. Væggen beskriver skolens historie og udvikling. Klokken 17.30 slutter det officielle arrangement, og skolens elever byder meget gerne på en rundvisning af alle som har lyst.