Fortsæt til indhold

En rørende dukkeforestilling

Hvidovre Teaterforening præsenterer “Papirmåne” søndag den 23. november

Arkiv
Arkiv

Giacomo Ravicchio er en mester inden for dukketeatret, og i alle størrelser. Jeg tænker pa° den store “Al tid i verden” og pa° den lille “Sma° skridt” med Mette Rosleff og Teater My. Men han er ikke alene: Han har allieret sig med de to meget dygtige og diskrete dukkeførere, Therese Glahn og Lars Begtrup. Uden et sekund at flytte fokus fra dukkeuniverset, fortæller de historien med sparsomme ord og graciøse bevægelser. Det er en fornøjelse at se sa° fornemt ha°ndværk. Elliot kommer ud af sengen, siger godnat til guldfisken, til tigeren og bilen, og stille og roligt opløses det meste omkring ham og fokus lægges pa° Bogen - eller bøgerne. Elliot svæver ubesværet højt over land og rige. Ud af atlaset trylles et kort over Afrika, med løver og giraffer og næsehorn, og na°r den store bog rigtigt folder sig ud opsta°r nye billeder - for eksempel en farverig landsby med bedstemors hus og lys i vinduerne. Det er en scenografisk bonanza - som de mest fantastiske, enorme tredimensionale gratulationskort - og jeg lader mig rive med, med a°ben mund og store øjne. Forestillingen er fra 3 år og op. - I Hvidovre Teater forening er vi glade for at kunne præsentere Meridianos opsætning af Papirmåne søndag den 23. november kl. 14.00 på Teater Vestvolden, siger formanden Anitta Rokkjerg Kristiansen. - Man kan købe billet enten på tlf. 36 49 66 06 onsdag og torsdag kl. 10-15, eller på hvidovreteaterforening.dk, og måske også ved døren.