Sikkerhed og tryghed hos ny lokal tandlæge
1. oktober overtog Ammar Al-Moalem Hvidovre Tandklinik på Hvidovrevej 130A
Ammar Al-Moalem laver alle behandlinger på klinikken selv og har apparatur og teknik, der betyder, at vente- og behandlingstid er forkortet til et absolut minimum. - Hvis man f.eks. har knækket en tand og ikke vil gå flere uger med en midlertidig løsning, så har Hvidovre Tandklinik en kronescanningsmaskine, så man kan gå ud af tandklinikken samme dag med en ny krone, fortæller Ammar Al-Moalem. Den nye teknik betyder, at man kan få lavet en krone og kronetilpasningen i en og samme omgang, og at man dermed slipper for flere omgange bedøvelse og ventetid. Ud over at teknikken er tidsbesparende er prisen den samme som ved traditionelle kroner, der normalt laves ude af huset og derfor tager længere tid. - Jeg har netop været på kursus i Helsinki, og den her metode giver, ud over at være tidsbesparende, også en mere præcis farve, fordi jeg selv afpasser farven, fortæller Ammar Al-Moalem. Hos Hvidovre Tandklinik bruges der endvidere panoramarøntgen, så patienterne slipper for den gammeldags form for røntgen. I stedet klarer et billede hele tandsættet. Ammar Al-Moalem udfører desuden tandregulering samt laver snorkeskinner. - Jeg laver snorkeskinner, der er meget anvendelige, hvis man f.eks, skal rejse og ikke vil sidde i flyet og være til gene for de andre passagerer, fortæller Ammar Al-Moalem. På klinikken laves desuden almindelig tandpleje, paradentose-behandlinger, plastfyldninger samt implantater, hvis man har mistet en eller flere tænder. Ligeledes tages der hensyn til, hvis man lider af tandlægeskræk. - Jeg er meget bevidst om tandlægeskræk og bruger teknikker og bedøvelsesmetoder, der er fuldstændig smertefri, siger Ammar Al-Moalem. Som patient er man desuden garanteret et skriftligt prisoverslag på behandlingen, samt muligheder for alternative behandlingsmetoder.