Fortsæt til indhold

SønderjyskE er klar med erstatningen for Frazee

Finske Pasi Häkkinen er ny første goalie hos de danske ishockeymestre

Arkiv
Af Peter Rasmussen

SønderjyskE Ishockey får tilført erfaring og rutine på målmandspositionen i skikkelse af Pasi Häkkinen, der tiltræder med omgående virkning. Den 37årige finne har underskrevet en kontrakt, der foreløbigt gælder for to måneder med mulighed for forlængelse.
Pasi Häkkinen har sit første træningspas med holdet onsdag eftermiddag, og forventes ifølge sportschef Søren Stockfisch spilleberettiget fredag den 14. november:
"Vi får en rutineret målmand, som via hans mange sæsoner i forskellige europæiske ligaer kommer med en stor portion erfaring i sportstasken. Han er en dygtig ”håndværker”, der fortsat er sulten og som leverer stabile præstationer på isen.
Målmandspositionen er en meget vigtig post, og vi har derfor aftalt med Pasi Häkkinen at vi evaluerer samarbejdet efter to måneder," slutter Søren Stockfisch.