Fortsæt til indhold

“Det er ligemeget hvornår det er på dagen”

Arkiv
Susie Jessen

arbejdstid Bent Bechmann (K) sidder ikke længere i byrådet, men er en af de politikere, der har fået tabt arbejdstidsfortjeneste for 60 byrådsmøder i perioden 2010-2014.
Han fortæller, at han altid har angivet tabt arbejdstidsfortjeneste ved møder, hvor der var en indkaldelse og en dagsorden.

“De timer, hvor jeg har siddet til politiske møder, har jeg ikke haft mulighed for at udføre mit private erhverv. Og så er det lige meget, hvornår det er på dagen”, siger Bent Bechmann, som dermed har fået erstatning for timer, hvor han teoretisk kunne have arbejdet, hvis han ikke havde siddet til politisk møde. Han har altså ikke altid haft konkrete arbejdsaftaler som skulle aflyses på grund af et byrådsmøde, men har fået erstatning fordi han kunne have arbejdet i perioden, hvilket han mener er i overensstemmelse med reglerne.

Den tidligere Lunderskov borgmester påpeger også, at han altid har fået et revisionsfirma til at dokumentere det samlede årstab, han har haft i sit firma.

“Jeg har fulgt de regelsæt som der er og da jeg kom ind i by- og amtsråd fik jeg en nøje gennemgang af reglerne”, lyder det fra Bent Bechmann.