Fortsæt til indhold

TOM BOGS - bli´r 70 år

Arkiv
Arkiv

Han nåede at blive Europamester tre gange, første gang i 1968 i letsværvægt med sejr over tyskeren Lothar Stengel, anden gang i 1969 i mellemvægt med sejr over Carlos Duran fra Italien, og sidste gang i 1973 ved at besejre italieneren Fabio Bettini i mellemvægt. Samme år opgav han dog frivilligt sin titel, efter i 1972 at have forsøgt at blive verdensmester i mellemvægt, men led et KO-nederlag mod argentineren Carlos Monson. Efter en lang og imponerende karriere, der startede i drengeårene i CIK og førte til mange landskampe inden prof.-meritterne, er der ikke noget at sige til at han i dag pryder Hall og Fame-væggen i Parken i København. Tom har en stor familie, bl.a. seks børn med fire kvinder og syv børnebørn. Efter sportskarrieren har han prøvet lidt af hvert, bl.a. inden for murerfaget og de senere år som skraldemand, - et job han forøvrigt syntes godt om, fordi det holdt ham i fysisk god form. I en årrække var han også en af initiativtagerne og dynamoen bag de store loppemarkeder i nabolaget omkring Søliljevej, der gav et godt sammenhold og naboskab. I dag nyder Tom som pensionist familielivet og har mange gode venner.