Fest for folket i Musikhuset
Søndag den 2. november kl. 15 står den atter på liv og glade dage i Musikhuset Esbjerg.
Her er er der mulighed for at høre Revl og Krat ved Troels Sørensen, der er en spillemandsgruppe, som spiller dansk folkemusik, gamle og nyere danske sange blandet med irsk og skotsk folkemusik. Der er både violiner, mandolin, guitarer, fløjte og sax, keyboard samt kontrabas til at sætte fut i salen.
Også Skovbo-Koret, Esbjerg, som tæller ca. 35 korsangere, spiller op denne dag med deres glade toner. Koret der bliver akkompagneret af klaver, bas og trommer og med Carl-Johan Grabe som dirigent og på trompet. Koret har igennem tiden haft forskellige navne, men da koret øver hver torsdag formiddag på Skovbo-Centret, har koret valgt at kalde sig for Skovbo-Koret, Esbjerg.
Det vil naturligvis glæde de to grupper meget med en masse publikummer, så mød op og få en hyggelig og musikalsk søndag. Der er såmænd gratis adgang.