Hjerneforedrag og tankespind
Mød en af Danmarks populæreste foredragsholdere
Det bedste fordrag du kan tænke dig
Mon ikke, du har gættet det? Det er naturligvis Peter Lund Madsen, der er tale om - den folkelige videnskabsmand bedre kendt som HjerneMadsen. Et meget passende kælenavn, da det lige præcis er menneskets hjerne, han oftest beskæftiger sig med, og det er ikke så mærkeligt, for Peter Lund Madsen er nemlig uddannet læge og hjerneforsker. En viden han flittigt bruger, når han holder sine humoristiske og stærkt underholdende foredrag om den menneskelige hjerne. Og der er ingen tvivl om, at han er en af landets allerbedste formidlere af naturvidenskabelige emner. På en sådan måde at alle kan følge med og få sig en stor oplevelse.
Bliv langt klogere på to timer
Så kom og mærk, hvordan det føles at sidde naglet til stolen, når Peter Lund Madsen folder sig ud på de skrå brædder og øser ud af sin store viden om den fascinerende menneskehjerne. Foredraget finder sted tirsdag den 18. november kl. 19 i Medborgersalen på Hvidovrevej 280 og koster 70 kr. inkl. Billetgebyr via Billetlugen.dk eller på bibliotekerne i Hvidovre.