Fortsæt til indhold

Nu kan du betale med kort i kirken

Både MobilePay og Swipp har nu fundet vej til kirkekassen i Aabenraa sogn

Arkiv
Af Betina Skjønnemand

Aabenraa Sogn indfører nu mobilbetaling i form af MobilePay og Swipp.
“Diskussionen kom egentligt, da præsterne gerne ville væk fra at skulle administrere indbetalinger fra de kommende konfirmander, der skulle betale for en tur. Så fandt vi ud af, at det måske var hensigtsmæssigt, at vi - så at sige - befriede præsterne fra den lille cigarkasse med penge, som de ofte måtte gøre brug af i forskelige sammenhænge”, fortæller menighedsrådsformand Jens Peder Poulsen.
Det betyder dog ikke, at mobilbetalingen helt overtager styringen og erstatter f.eks. kirkebøsserne.
“Vi vil gerne gøre os lidt erfaringer stille og roligt, så vi er sikre på, at vi altid har styr på, hvor pengene kommer fra og hvad de er indbetalt til. Så vi starter med at prøvekøre til dette års indsamling til Et hjerte for alle. Så drager vi forhåbentlig nogle nyttige erfaringer”, slutter Jens Peder Poulsen.