10. gang var ikke lykkens gang
Uheldige SønderjyskE tabte på Brøndby Stadion i aftes
Af Peter Rasmussen
SønderjyskE har ikke forladt en Superliga-fodboldbane uden point i ni runder i træk. Det er historisk, men stimen fik en ende søndag aften på den københavnske vestegn.
De lyseblå spillede ellers en fin kamp, og havde det ikke været for en meget uheldig situation var det såmænd nok blevet til 10 runder.
Forsvarsspilleren Pierre Kanstrup fik rettet en halvkikset afslutning af, så bolden var langt udenfor målmand Marin Skenders rækkevidde.