Stjal tom pengeboks
Af Anne Andersen
Det lykkedes tirsdag aften ukendte gerningsmænd at distrahere personalet I Fakta ved Rendebanen så meget, at de kunne stjæle en pengeboks.
Tyveriet skete omkring klokken 21.13 og tyvene slap altså afsted med en pengeboks og forsvandt formodentlig i en sølvgrå Audi.
Timingen i tyveriet kunne nok have været bedre. Pengeboksen var nemlig tømt for kontanter, så udbyttet for tricktyvene var ikke-eksisterende.