Fortsæt til indhold

De sidste æbletræer plantes i Gråsten på søndag

Plant ti æbletræer i Gråsten og få ét gratis

Arkiv
Arkiv

Efter princippet ”plant ti træer og få ét med hjem” holdes på søndag, 30. november, denne sæsons absolut sidste plantning af gråstenæbletræer i Gråsten.
Alle er velkomne kl. 10 på Dyrhøj ved broen over jernbanen. Plantefolket vil få æblejuice og et æble at styrke sig på. Det forventes, at arbejdet er færdigt ved middagstid.
Dagens dont er plantning af de sidste 45 træer ud af 600 træer, som Gråsten Forum med støtte fra Sønderborg Kommune hermed planter i området. De fleste træer blev sat i jorden i forbindelse med Gråsten Æblefestival, der kulminerede i efterårsferien.
"Alle de frivillige, som har været med til at plante, skal have en stor tak," lyder det fra Kaj Henry Nielsen, som har stået i spidsen for plantningen.
Kaj Henry Nielsen vil gerne plante endnu flere træer, men lige nu er der ikke flere penge til indkøb.