Inklusionen går overvejende godt lokalt

Forud for aftenen havde lokalafdelingen foretaget en undersøgelse af de lokale forhold for inklusion. I undersøgelsen var samtlige skoler og skolebestyrelser blandt andet blevet spurgt om deres syn på, hvordan det går med inklusionen i Hvidovre. Og selv om langt fra alle skoler havde svaret, så måtte lokalafdelingen af DH konstatere, at det i overvejende grad går godt med den lokale inklusion i folkeskolen.
- Der er flere enkeltsager, som også kom til udtryk fra den mor, som gribende fortalte om hendes oplevelser af sit barns helt uacceptable inklusion. Men det generelle billede er, at det går pænt med inklusionen i Hvidovre. Der har ikke været tale om massive overflytninger af børn fra specialtilbud til almenskolen, men i stedet sker der en opkvalificering af almenskolen, så den kan rumme at inkludere de børn, som starter i skolen. Men kommunen må arbejde med enkeltsagerne, da bare en sag er én for meget, siger formand for DH's lokalafdeling i Hvidovre Jan Nielsen.
DH havde udover at have indbudt politikere og forvaltning til debatmødet ligeledes indbudt landsformanden for Landsforeningen for Autisme Heide Thamestrup til at holde et kort oplæg, inden debatten for alvor satte i gang.
- Landsforeningen har lavet en undersøgelse, der viste at 62% af de inkluderede havde skoleangst. Og jeg har aldrig hørt om et eneste barn med autisme, der havde det godt, og hvor der ikke var problemer. Men derfor er tanken om inklusion selvfølgelig fin, for der skal være plads til alle. Men trivsel i skolen kræver en god lærer-elev-relation. Og mistrivsel giver børnene en følelse af at være mobbet, fortalte Heidi Thamestrup blandt andet.
Landsformanden påpegede desuden, at hun er meget glad for, at den generelle italesættelse af hvor mange børn, der reelt ikke trives i skolen i øvrigt har ændret sig.
- Nu taler man om, at et stort mindretal af børn i folkeskolen ikke trives, og det er en ny måde at tale om inklusion, sagde hun.
Også Hvidovre Kommunes skolechef, Rune Ahlmann Nielsen var til stede ved mødet, og han fremlagde, hvad strategien er i Hvidovre Kommune, og hvordan det efter forvaltningens mening går med inklusionen i Hvidovre.
- Det er ikke alle børn, der skal inkluderes. Der er børn, der har behov for specialtilbud. Inklusion skal ske nedefra, og det er en misforståelse af inklusion, hvis man mener, det handler om at trække børn ud af specialtilbud. Det er ikke et princip vi arbejder ud fra, men derimod at børn så vidt muligt skal starte i normalskoleområdet, fortalte skolechefen.
Og den tilgang var de fremmødte politikere alle enige i, til trods for uenighed om den netop ændrede inklusionssats i Hvidovre fra 98% til nu 96%.
- Samtlige børn i Hvidovre Kommune skal befinde sig i det skoletilbud, der passer til dem, så det har været afgørende for os, at ændre fokus i inklusion fra at være et procentmål, sagde Arne Bech fra Hvidovrelisten, der stod bag det nyligt vedtagne forslag om at ændre inklusionssatsen tilbage til det lavere nationale krav på 96 %.
Og det var blandt andet Enhedslisten og SF enige i.
- Børn er ikke bare et tal, men mennesker med ressourcer og behov. Og børn skal ikke inkluderes efter en procentsats, men under forudsætning af, at de kan trives, sagde Anders Wolf Andresen fra SF.
Hverken Konservatives Steen Ørskov eller Socialdemokraternes Maria Durhuus var dog uenige i, at det handler om det enkelte barns situation frem for et tal, selv om begge fastholdt, at de kunne gå ind for en inklusionsprocent på 98%.
- Det er godt at have målsætninger, men det er det enkelte barn, der kommer i første række, og det er ikke meningen, at der skal spares millioner på inklusion, sagde Maria Durhuus.
I panelet sad desuden en række lokale fagfolk, der gav deres bekymringer for den lokale inklusion til kende.
- Jeg er da bekymret, for at lærerne skal have skylden for inklusionen ikke lykkes. Så jeg må bare sige, at bliver mindre tid til forberedelse og samarbejde, og det kan påvirke inklusionen. Og nogle af de mere fleksible ting i reformen er meget vanskelig for de børn, der skal inkluderes. Der mangler hænder i skolen, sagde formanden for Læreforeningen i Hvidovre Flemming Ernst blandt andet.
Ligeledes påpegede Bent Roldgaard, der er formand for Skole-kontaktrådet (SKOK), at emnet ikke er drøftet i rådet, men at inklusion efter hans mening også handler om klar og tydelig information til forældrene.
- Det er vigtigt, at børn bliver inkluderet, og vi vil alle have, at vores børn har det godt. Men skolerne er ekstremt presset pt., så det er afgørende, at der er et højt informationsniveau, så vi som forældre bedre kan forstå, hvad der sker i vores børns klasser, sagde Bent Roldgaard.
Fem skoler med i undersøgelse
Ud af de adspurgte ni skoler i Hvidovre havde kun fem svaret på DH's spørgsmål. Resultatet af de fem skolers svar tyder dog på, at det går relativt godt med inklusionen i Hvidovre.
- Der er udfordringer omkring de fysiske rammer på skolerne, og i nogle tilfælde også med viden og kompetence hos underviserne, hvilket kommunen også bør se på. Men generelt set ændrer det ikke ved vores hovedindtryk af, at inklusionen går pænt i Hvidovre, siger Jan Nielsen.