Fortsæt til indhold

Politi efterlyser tricktyve og kvindeligt vidne

Til endnu et lokalt tricktyveri - på Fasanvej i Køge fredag middag.

Arkiv
Arkiv

KØGE: Politiet i Køge fik fredag middag kl. 12.08 en anmeldelse fra en 75-årig kvinde fra Køge, der fortalte, at hun ca. 10 minutter tidligere havde fået stjålet sit dankort på p-pladsen ved Netto på Fasanvej i Køge. Hun havde netop været på indkøb og havde stillet varerne og sin taske i bilen.
To fremmede mænd kontaktede hende, og den ene medbragte en avis, medens han spurgte om vej til jobcentret.
En kvinde råbte pludselig til den 75-årige, at hun skulle passe på sin bil, idet den anden mand stod ved højre fordør.
De to mænd løb herefter fra stedet, men havde inden da nået at stjæle dankortet fra den 75-åriges pung i bilen.
De to mænd blev beskrevet som A mellemøstlig af udseende, 18-20 år, 160-165 cm. Almindelig kropsbygning brun i huden. Kort sort hår. Af yderligere kendetegn kan nævnes mørk vindjakke, mørke bukser. Han talte engelsk. Han medbragte en avis - Berlingske.
Person B beskrives som mellemøstlig af udseende, 18-25 år, 180-190 cm, almindelig kropsbygning. Brun i huden. Kort sort hår. Han bar mørkt tøj.
Politiet ledte efter A og B i området men fandt dem ikke.
Lokalpolitiet i Køge hører derfor meget gerne fra personer, der har bemærket A og B i området eller på flugtruten, ligesom politiet gerne vil have identificeret det kvindelige vidne. Kontakt politiet på tlf. 114.
pm