Fortsæt til indhold

“Stig Rossen Delux”

Morten Olesen underholder med sange fra de store musicals ved Søndagscafé

Arkiv
Arkiv

I offentligheden er Morten mest kendt, som den store stemme fra forskellige sangkonkurrencer - Kanal 5’s “Elsk Mig I Nat” og DR 1’s “Talent”. Udover de forskellige tv-optrædener er det især musicalgenren, der har været en stor del af Mortens musikalske liv. Man har kunnet se og høre ham i en række ledende roller i opsætninger for “Eventyrteatret” i Glassalen i Tivoli. Men Morten har også været at opleve ved store internationale arrangementer med flere tusinde tilskuere i f.eks. O2 Arenaen i Tjekkiets hovedstad Prag. Grundlæggende kan det siges om Morten, at han er en sanger, der lever for at synge for folk, der vil bevæges at sange, der kommer lige fra hjertet. For tiden går det meste af dagligdagen med studiet på Københavns Universitet, hvor Morten læser nanoteknologi. Ved Hvidovre Musikråds arrangement søndag eftermiddag vil Morten Olesen underholde med sange, der spænder fra de helt store musicals, som Les Miserables, til Disney titelsange og croonerswing a la Micheal Bublé. Der bliver tre afdelinger á 20 minutter i tidsrummet fra kl. 15.00 til kl. 17.00, så der vil også være mulighed for køb af kaffe og kage. Billetter á kr. 50,- inkl. billetgebyr, kan købes på billetlugen.dk eller på bibliotekerne i Hvidovre.