Fortsæt til indhold

Julestemning på biblioteket 1. søndag i advent

Arkiv
Arkiv

Julen synges ind af børnekoret fra Risbjerg Kirke, der synger nye og gamle julesange. Et medlem af HvidovreBibliotekernes Brugerråd fortæller om sin barndoms jul. Hvis man tør, kan man høre bibliotekar Lone Skovgaard fortælle en julegyserfortælling, hvor bagerens søn får en helt speciel og ikke særlig rar julegave. Børn og voksne kan sammen med den kunstneriske medarbejder Hanne Hoffman arbejde i en workshop, hvor man kan lave smukkeste julekort, som man kan hænge op eller sende til en, man holder af. Programmet for dagen ser således ud: Kl. 12-15: Workshop hvor børn og voksne kan lave smukke julekort sammen med kunstnerisk medarbejder Hanne Hoffman. Kl. 13.00: Børnekor fra Risbjerg Kirke synger nye og gamle julesange. Kl. 14.00: Medlem af HvidovreBibliotekernes Brugerråd fortæller om jul i gamle dage. Kl. 14.00: Gyserfortælling i børneudlånet ved Lone Skovgaard. Kl. 15.00: Gyserfortælling ved Lone Skovgaard. Det store bogudsalg starter også denne søndag. Har man brug for læsestof til julen, kan man kan fylde en pose med bøger for 10 kr. - så kom og gør et kup! Biblioteket er flot og hyggeligt pyntet op i anledning af julen, og naturligvis kan man også låne spændende julematerialer dvs. julebøger, julefilm og julemusik for både børn og voksne. Arrangementerne er gratis ,og der er ingen tilmelding. Man møder bare op.