Fortsæt til indhold

Fodgænger væltet omkuld af varebil

Arkiv
Arkiv

KØGE: Politiet i Køge blev søndag eftermiddag kl. 15.24 alarmeret via 112 om et færdselsuheld, hvor en bilist både havde påkørt en person og var kørt ind i et skilt ved Ølby Centret i Køge.
Politiet og ambulancepersonale kørte til uheldsstedet, hvor en 49-årig mand fra Køge som fører af en varebil var bakket i en parkeringsbås og herunder var kørt op på fortovet, hvor varebilen skubbede til en 71-årig, kvindelig fodgænger fra Køge.
Fodgængeren faldt omkuld og slog sig, og varebilen fortsatte ind i et vejskilt, der blev lettere bøjet.
Føreren viste sig efter en alkometertest at være påvirket af spiritus. Han blev derfor kortvarigt anholdt i forbindelse med udtagelse af en blodprøve og afhøring til sagen.
Den 49-årige vil således høre nærmere fra politiet, når blodprøven er blevet analyseret for alkohol.
pm