Smukt naturløb for 16. gang
Kalveboderne rundt blev løbet i lørdags
Det var 16. gang, at kajakklubben var vært ved Kalveboderne Rundt, der for klubben er en markering af, at sommersæsonen er forbi på vandet. Ruten er selvfølgelig også lagt omkring de smukke omgivelser ved vand og Hvidovre Havn. Selvom løbet et rigtigt familie- og motionsløb, gør det jo ingenting at være den, der løber først over målstregen. Det gjorde Lars Hansen i tiden 00:51:10 hos "Herrer over 40 år 12 km". I samme kategori hos kvinderne, løb Tina Johnsen i tiden 01:00:28 med sejren. På 6 km-distancen var der en familiær sejr, idet Per Goldmann i tiden 00:30:29 kom ind på førstepladsen hos "Herrer over 40 år 6 km", mens Berit Goldmann løb i tiden 00:32:27 hos "Damer over 40 år 6 km". Jakob Aa. Nielsen vandt i tiden 00:47:52 hos "Herrer 15-39 år 12 km", mens Danny Noordegraaf løb med sejren i tiden 00:24:05 hos "Herrer 15-39 år 6 km". På kvindesiden vandt Carina Sørensen i tiden 00:35:21 i kategorien "Damer 15-39 år 6 km". Også Oliver Bernholm (00:36:37, 6km, 12-14 år), Signe Nissen Nielsen (00:17:08, 2,5 km, 7-9 år), Jeppe Birk (00:18:22, 2,5 km, op til 7 år), Daniel Sørensen (00:13:34, 2,5 km, 7-9 år) og Simon Holmegaard Drustrup (00:18:41, 2,5 km, 10-12 år) løb hurtigst i deres respektive kategorier.