Fortsæt til indhold

To mænd fængslet for grov vold

Arkiv
Arkiv

To mænd er i dag fredag i et grundlovsforhør i retten i Sønderborg blevet fængslet i fire uger for grov vold.
De to mænd på 28 og 37 år var sigtet for at være trængt ind til en 58-årig mand, som bor i Rødekro-området. Her havde de slået offeret med medbragte aluminiumskøller – både i hovedet og på kroppen.
Offeret er indlagt med kvæstelser på sygehuset i Aabenraa. Han er ikke i livsfare.
De to mænd nægtede sig skyldige, men dommeren valgte altså at varetægtsfængsle dem.
Da anklagemyndigheden anmodede om lukkede døre ved retsmødet, kan Syd- og Sønderjyllands Politi i øjeblikket ikke oplyse yderligere detaljer i sagen.