Fortsæt til indhold

Formodet gerningsmand til hjemmerøveri i Køge anholdt

Arkiv
Arkiv

ANHOLDELSE: Midt- og Vestsjællands Politi har i dag, tirsdag den 11. november kl. 07.14, anholdt en 25. årig mand på hans bopæl/opholdssted i Nordsjælland.
Han mistænkes for at være den ene af de 2 gerningsmænd der den 2. oktober kl. 00.25 overmandede et ældre ægtepar i deres soveværelse beliggende ovenpå en bilforretning på Industrivej i Køge.
Røveriet var meget voldsomt i udførelsen, hvor ægteparret blev bagbundet og tildelt et utal af slag i ansigt og på kroppen af de 2 bevæbnede gerningsmænd.
Politiet ønsker p.t. ikke at oplyse yderligere omkring den anholdte, hans stillingtagen til sigtelsen, selve anholdelsen og efterforskningen der førte til anholdelsen m.v.
Den anholdte vil blive fremstillet i Grundlovsforhør ved Retten i Roskilde i dag, tirsdag kl. 13.00.
- Anklagemyndigheden vil begære grundlovsforhøret afholdt for lukkede døre af hensyn til den videre efterforskning af sagen, oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.
pm