Fortsæt til indhold

Vågen ekspedient forhindrede Dankort misbrug

En ekspedient opdagede, at en person var ved at aflure en Dankort kode

Arkiv
Af Kim Schou

En ekspedient hos Føtex Varde var mandag eftermiddag ekstra vågen. I tidsrummet mellem klokken 14.30 og 14.45 opdagede ekspedienten, at der står en person, som vil aflure en kundes pinkode. Da ekspedienten så vil rette henvendelse til manden, går han udenfor, hvor der står en anden mand. De stiger ind i en lysegrå stationcar med landekoden LV. De første to bogstaver er HH.
Personerne kører med en tredjemand bag rattet fra stedet med retning mod Nørrevold.
Mand, der aflurede pinkoden beskrives som 25-30 år, 175 – 180 cm. høj, almindelig af bygning. Han havde sort kort hår og var iført en sort, kort dunjakke.
Ham udenfor Føtex beskrives som værende mellem 25 og 30 år, almindelig af bygning, sort, kort hår. Han bar en rød dunjakke samt grå joggingbukser.