Unge smed cykler på kørebanen
Da politiet kom frem til Jernbanegade ved stationen i Vamdrup natten til mandag fandt de seks cykler smidt på kørebanen. Forinden havde ordensmagten modtaget en anmeldelse om, at unge mennesker stod og smed med cykler, men da patruljen kom frem, var de unge forsvundet fra stedet:
"Vi har haft en del tilfælde af alvorligt hærværk i Vamdrup på det sidste, og vi formoder, at flere af episoderne hænger sammen", lyder det fra Verner Petersen der også fortæller, at en gravko der stod ved stationen har været udsat for omfattende hærværk:
"Der er blevet smadret ruder, sidespejle og instrumentbrættet. Alt i alt er der ødelagt for mellem 35.000-50.000 kroner, så det er alvorlige sager".
Politiet efterforsker desuden, om det er de samme unge mennesker der tidligere har forsøgt at afspore tog i Vamdrup, ved at ligge sten på skinnerne.