Stille og rolig J-dag
Af Anne Andersen
"Meldingen fra vores patruljer er, at der var rigtig mange mennesker i byen, men at der ikke var nogle større problemer", sådan lyder det fra Henrik Dam fra Lokalpolitiet i Kolding om fredagens begivenhed. den såkaldte J-dag hvor juleøllene blev frigivet.
Tidligere har denne dag på året budt på ballade i midtbyen, men i år har der altså ikke været problemer på byens værtshuse:
"Vi har ingen anmeldelser om voldssager. Vi har skrevet fem bøder for ordensbekendtgørelsen, blandt andet til en mand der urinerede på gaden", siger Henrik Dam.