Scott Mitchell på The Old Irish Pub
Den 6.-8. november spiller den canadiske sanger et mix af covernumre
I løbet af de sidste 15 år har Scott Mitchell fra Canada brugt det meste af tiden på at tournere, hvilket har perfektioneret hans håndværk og udvidet hans repertoire. Alene sidste år optrådte han ikke mindre end 188 gange, hvilket han håber på at udvide det kommende år.
Scott kommer oprindeligt fra Canada, men er hurtigt blevet populær hos det europæiske publikum, hvor hans efterspørgsel er stor. Scott har spillet på det præstigefyldte Schweizerhoff hotel i St. moritz, og er efterhånden et kendt og efterspurgt ansigt på pubscenen i både København og Göteborg.
Scott har sammenstillet det perfekte mix af cover numre, egne numre, kendte klassikere op til nutidens top ti og er i stand til at tilfredsstille ethvert publikum.