Fortsæt til indhold

Bogsnak og julehygge hos Bjergkæden i Køge

Bogarrangement med Anne-Mette Nørregaard - Vandreguide: Den gode tanke rækker længere

Arkiv
Arkiv

KØGE: Der er mange måder at fejre 2. søndag i advent på og er du ikke til juleklip og nisseøl, så læg vejen forbi Bjergkæden i Vestergade og få inspiration til at komme ud og opleve naturen.
Søndag den 7. december kl. 11.30 får butikken besøg af Anne-Mette Nørregaard eventyrer og friluftsmenneske, som netop har udgivet bogen "Vandreguide for kvinder: Den gode tanke rækker længere".
Anne-Mette Nørregaard ved hvad hun taler om hun er nemlig medlem af, samt tidligere formand for Kvindelige Eventyreres Klub og har siden barnsben færdes i de norske og svenske fjelde.
I 2005 blev hun sammen med Danna Corke de første danske kvinder til at krydse indlandsisen unsupported fra vest mød øst og nytårsaften 2007 stod hun på toppen af Antarktis' højeste bjerg Mount Vinson som første danske kvinde.
Sidst men ikke mindst har Anne-Mette Nørregaard en lang sportskarriere bag sig, og det har resulteret i danske mesterskaber i tre forskellige idrætsgrene, orienteringsløb – fodbold (B.1909) og mountainbike orientering.
- Bogen er en hyldest til vandring og livet under åben himmel. Den er et kærligt skub til de kvinder (og mænd), der gerne vil ud på tur, men som synes, det er uoverskueligt at drage af sted på egen hånd med vandrestøvler og rygsæk, fortæller Mette Grønbek Hansen fra Bjergkæden, Vestergade 34 A i Køge.
Med udgangspunkt i bogen vil Anne-Mette Nørregaard holde et lille oplæg om at gøre gåturen til et eventyr. Hun vil fortælle om inspirationen til bogen, som denne dag kan købes til nedsat pris og det er også en oplagt mulighed for at få en personlig besked med i et signeret eksemplar.
Hygge skal der også være så Bjergkæden servere gourmet fairtrade mærket kaffe og te fra Growers cup samt lidt jule småkager.
Arrangementet er gratis. Bogen kan allerede nu købes på www.bjergkaeden.dk.