Rybners gør klar til julemarked
Torsdag åbner Rybners dørene til julemarked
Louise Ritter
Som oftest er det bøger eleverne på Rybners HG i Svendsgade har næserne begravet i, men i disse dage er det i stedet maling, mos, ler og gran som en stor del af eleverne sidder bøjet over. Der produceres nemlig på livet løs til torsdagens årlige julemarked, hvor alle er velkomne til at købe alt fra adventskranse over lysdekorationer til julepynt og godter.
Rybners åbner markedsdørene torsdag den 27. november kl. 12.00 til 17.00 i Svendsgade. Alle er velkommen og overskuddet går til velgørenhed.