Fortsæt til indhold

Hvidovres eget julemærke udsendes nu for 36. gang

Motivet i år er den festlige juletræstænding på pladsen foran Hvidovre Rådhus

Arkiv
Arkiv

Julemærket er i år lidt større end tidligere, bl.a. for at fremhæve et kreativt helhedindtryk af såvel træet, belysningen, de dansende små og store borgere samt rådhuset i baggrunden. Der er i alt 16 julemærker på hver ark, og prisen er som tidligere kr. 30,- pr. ark. - Det er 37. gang, vi kommer med et julemærke, fortæller Helle Garde fra Hvidovre Lions Club.- Foruden julehjælpen til enlige mødre og andre nødstedte familier, står Lions Club bl.a. også for de traditionelle underholdningsdage på de fem lokale plejehjem. En del af overskuddet fra det lokale julemærke går traditionen tro også til Julemærkehjemmet i Skelskør. Vort motto i Lions er som bekendt “Hver krone ind - hver krone ud!”, - hos os er der ingen administrationsudgifter eller lønninger, og alt er på frivillig basis.

Er selvklæbende

Årets Hvidovre-julemærke er med selvklæbende mærker. Det udgives på karton med de 16 mærker. Så sæt Hvidovres eget julemærke på julekortene, på posten, på julegaverne eller andre steder - alt efter fantasien. Det farverige mærker pynter, og så støtter man en god sag...