Flyrejsende gik amok i druk og tyveri
To litauiske mænd fremstilles i Kolding
Peter Friis Autzen
To litauiske mænd, der sent i aftes ankom med fly til Billund Lufthavn, begik kort efter indbrud i passagerterminalens kiosk.
De to mænd, der begge er 28 år, stjal parfume, slik, cigaretter og spiritus for 15.400 kroner.
Indbruddet blev først opdaget, da de to meget fulde mænd dinglede rundt på parkeringspladsen uden for terminalen. Her fik personalet øje på de to via kameraovervågningen. De slingrede rundt med hænderne fulde af tasker og poser med de mange tyvekoster i.
De blev anholdt og fremstilles i dag i grundlovsforhør ved retten i Kolding, hvor politiet vil kræve de to varetægtsfængslet