Debat om det at være politisk
Anledningen er den nye bog, han har udgivet. “En fortælling om skabelsen, historien og skæbnen” - en bredt anlagt natur- og verdenshistorisk fortælling fra Big Bang frem til det 21. århundrede. Per Bregengaard påstår, at socialismen er det naturlige for menneskeheden, og at oprørs- og lighedstankerne var formuleret århundreder, inden Karl Marx nedfældede dem i sine skrifter. Per Bregengaard ejer en sjælden evne til at omforme historisk stof og sætte det ind i et nutidigt perspektiv. Det bliver i hans fremlæggelse interessant og tilgængeligt - også for mindre læseerfarne tilhørere. Per Bregengaard er cand.mag. i samfundsfag, historie og ulandspædagogik. Han sammentænker de verdenshistoriske fortællinger med naturvidenskaben og inspirerer dermed sin læser til at se tilværelsen fra nye vinkler. Derved bliver bogen et bidrag til den enkeltes politiske dannelse, så vi ikke underlægger os en skæbne, der ikke står til diskussion, men agerer med politisk handling. “En fortælling om skabelsen, historien og skæbnen. - Et bidrag til politisk dannelse og personlige livsanskuelser i det 21. århundrede”, 684 s., Frydenlund 2013. Kan købes med rabat for 250 kr. på mødet.