Fortsæt til indhold

Pige-pop og røde næser

Borgerne i Haderslev blev godt underholdt trods kulden - musikalsk girlpower af høj klasse

Arkiv
Af Peter Rasmussen

Når man arrangerer friluftkoncert i slutningen af november, så må man kalkulere med kulde og røde næser. Og heldigvis var boden med varm gløgg da også placeret taktisk klogt i nærheden, da Radio Globus i aftes serverede musikalsk girlpower for et småfrysende publikum på Gravene i Haderslev.
Arrangementet var en del af byens Open By Night, og det var høj klasse. Først med World og Girls - den nye René Dif-opfindelse, som har lokale Camilla Muxoll med på holdet. Siden den danske vinder af det internationale Melodi Grand Prix, Emmelige de Forrest, og til slut det kun 15-årige stjernefrø Cesilia, der har en helt unik stemme og stil.

Emmelie de Forrest - i varme støvler - havde publikum i sine hule hænder. Det er vildt så smukt den pige synger.

Velkommen hjem

På dagen var fem-mands gruppen World of Girls reduceret til fire, men det kunne ikke holde tempo, lyd og energi nede. De fire piger sang og dansede sig ind i hjerterne på alle på pladsen.
Dagens koldeste - og rødeste - næse sad på Emmelie de Forrest. Pigen, der ellers er meget berømt for at synge i bare tæer, var på dagen iklædt sorte støvler:
"Det er sygt koldt! Det er derfor jeg har sko på," sagde hun - og havde allerede der publikums hjerter. Hun serverede tre smukke ballader, som alle kunne synge med på.
Se videos fra koncerten på vor facebookside.