Formodet Shell-røver blev ikke fængslet
Arkiv
Den 20-årig mand fra Nordborg, som i går blev anholdt mistænkt for røveriet mod Shell/Seven Eleven på Nørrekobbel i Sønderborg den 7. november, er nu blevet sigtet for røveriet, efter at han her til formiddag har været fremstillet i grundlovsforhør.
Syd- og Sønderjyllands Politi offentliggjorde for nogle dage siden et overvågningsfoto af røveren. Det medførte, at Lokalpolitiet i Sønderborg kunne afhøre den 20-årige, som overfor politiet erkendte at have begået røveriet. I grundlovsforhøret benægtede han imidlertid.
Dommeren mente, at der var begrundet mistanke mod den 20-årige, men ville ikke fængsle ham.