Sjov og alvor i biffen
Nu er Lloyd og Harry tilbage, de to ufatteligt dumme - naive - typer - og til og med venner, som vi lærte at kende i “Dum og Dummere”. I rollerne ses selvfølgelig Jim Carrey og Jeff Daniels, der forstår at lægge lige meget vanvid og venlighed ind i deres karakterer! I “Dum og Dummere 2” skal Lloyd og Harry af sted på road trip for at finde det barn, som Harry ikke vidste, han havde og heller aldrig nogensinde skulle have haft ansvaret for.
Dommeren - premiere på torsdag
Filmen “DOMMEREN” har ligeledes danmarkspremiere torsdag den 27. november. Den glatte Chicago-advokat Hank Palmer (Robert Downey Jr.) er i fuld gang med at få endnu en velhavende bedrager frikendt, da han modtager et opkald om, at hans mor er gået bort. Hank rejser hjem til sit barndomshjem den idylliske by Carlinville, Indiana for at deltage i begravelsen. Her får han en mildt sagt kølig modtagelse af sin far, byen dommer, Joseph (Robert Duvall) som han ikke har haft kontakt til i flere år. En gammel uoverensstemmelse gnaver stadig mellem dem og Hank kan ikke vente med at rejse hjem i en fart. På vej tilbage til Chicago bliver Hank imidlertid ringet og får af vide, at hans far er kørt galt og nu står anklaget for at have dræbt en mand. Det tvinger ham til at vende om og tage tilbage og forsvare sin far. Han står nu over for hans livs sværeste sag. Og mens han søger svaret på om hans far er skyldig eller ej, åbnes der også langsomt op for, hvad der skete mellem far og søn for mange år siden. Oscar-nominerede Vera Farmiga spiller Hanks tidligere kæreste Sam, der stadig bor i Carlinville. Oscar-vinder Billy Bob Thornton spiller anklageren Dwight Dickham, der ikke kun prøver at få Joseph dømt for mord, men også har et personligt regnskab at gøre op med Hank. Atlas Biograferne ligger i Rødovre Centrum og billetter kan bestilles på nettet eller købes i biografen.