Fortsæt til indhold

Hash og skunk beslaglagt i Himlingøje

Arkiv
Arkiv

HÅRLEV: En anmeldelse om mistanke om indbrudsforsøg ledte tirsdag aften politiet på sporet af euforiserende stoffer i Himlingøje Bygade ved Hårlev.
Kl. 20.18 anmeldte en 46-årig kvinde fra Hårlev, at hun netop var kommet hjem til sin bopæl og havde set et par skygger forsvinde ud i mørket.
Hun formodede, at hun havde overrasket nogle indbrudstyve. Politiet kørte til området med flere patruljer, der dog ikke fandt tegn på forsøg på indbrud på kvindens bopæl.
Politiet traf i området en 30-årig mand fra Hårlev, som var i besiddelse af ca. 1½ gram hash og ca. 5 gram skunk.
Politiet beslaglagde de ulovlige stoffer som bevis og sigtede den 30-årige for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer.
Når sagen er afgjort, vil de ulovlige stoffer blive destrueret, oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.
pm