Gammel musik med unge musikere
Arkiv
Programmet vil byde på tre eksempler på Bachs mest energiske værker. De tre klaverkoncerter i henholdsvis A-dur, f-mol og g-mol er alle tre meget afvekslende værker i udtryk og karakter. Koncerterne eksisterer også i udgaver for obo d'amore og violin, og selvom de er meget forskellige, har de det tilfælles, at de alle har meget livlige og sprudlende ydersatser i stærk kontrast til de meget langsomme og inderlige midtersatser. Denne koncert er i øvrigt den første i en lille koncertrække under overskriften “De Unges Koncert”. De to kommende koncerter i denne række finder sted lørdag 24. januar og lørdag den 28. februar 2015. Der er gratis adgang til alle koncerterne.