Grundejere gik i dybden med skybrudsløsninger
Skybrudsvarsler er noget, der kan få en del husejere i Hvidovre til at blinke nervøst med øjnene. For betyder det IGEN vand i kælderen eller andre steder i ens hus.
Derfor inviterede Sammenslutningen af Grundejerforeninger i Hvidovre forleden medlemmerne på en lille udflugt, hvor man kiggede nærmere på HOFORs projekter i lokalområdet.
Deltagerne mødtes ved Åmarkens Pumpestation, hvor Torben Kildegaard, Projektchef HOFOR, fortalte om pumpestationen, og Morten E. Jensen, ligeledes Projektchef hos HOFOR, fortalte om Damhusledningerne.
Derefter tog gruppen en lille tur ned i tunnelen mod VUC. Hvidovres tidligere miljøchef Carsten Raad Petersen, fagdirektør i Miljø & Samarbejder, HOFOR, var ligeledes til stede, så de interesserede kunne få svar på deres mange spørgsmål.