Copenhagen International en succes
Hvidovre havde hold i finalen og i bronzekampen
Team Bo Jensen spillede sig frem til finalen, som blev tabt til Team Gstaad fra Schweiz. Team Rasmus Stjerne tabte sin bronzekamp.
- Overordnet set var stævnet en succes, fortæller formand Allan Holm Pedersen.
- Vi kunne godt have tænkt os, at der havde været flere hold med, men 12 hold var også fint. Der blev afviklet en masse lige kampe, hvor holdene slog hinanden på kryds og tværs. Rammerne udenfor banen var også fine. Vi har fået megen ros for et hyggeligt stævne med høj sportslig kvalitet...
- Til næste år håber vi på, at vi kan få lidt flere tilskuere og lidt flere hold med især fra Norge og Sverige. Der blev budt på noget af det bedste Europa kan byde på indenfor curling. Med to hold fra Hvidovre blandt de fire bedste, var det også en sportslig succes....