Fortsæt til indhold

Anholdt for brandstiftelse i egen lejlighed

Arkiv
Arkiv

HIMLINGØJE: Politiet fik onsdag aften kl. 20.10 en henvendelse med bekymring for en 45-årig mand fra Tjørnevej i Himlingøje ved Hårlev.
Politiet kørte til den 45-åriges bopæl, men kunne ikke få kontakt til ham, hvorfor politiet valgte at skaffe sig adgang til hans bopæl for at kontrollere, om han havde det godt.
Politiet kunne straks konstatere røgudvikling i hans lejlighed, hvorfra den 45-årige straks blev reddet ud.
Politiet tilkaldte brandvæsnet og en ambulance og iværksatte evakuering af naboerne til den brændende lejlighed.
I forbindelse med evakueringen havde patruljen konstateret et bål i den 45-åriges lejlighed, hvorfor han blev anholdt som mistænkt for brandstiftelse.
Den 45-årige og de to polititjenestemænd, der havde reddet ham ud, blev alle bragt til skadestuen til undersøgelse for eventuel røgforgiftning.
Alle blev dog udskrevet efter endt undersøgelse, og den 45-årige overnattede på politistationen i Roskilde, inden han torsdag er blevet fremstillet i grundlovsforhør.
Ingen af de øvrige beboere led overlast som følge af branden, der kun havde forrettet mindre skader i den 45-åriges lejlighed.
pm