SønderjyskE henter canadisk bomber
De danske ishockeymestre får opbakning fra en række virksomheder til at hente canadisk forstærkning
De ishockeyglade sønderjyder kan godt begynde at glæde sig til, at det bliver nytår. Umiddelbart efter årsskiftet lander SønderjyskEs nye forward, Warren Peters, i Vojens.
Det er en herre, der har prøvet lidt af hvert. Den 32årige center har primært slået sine folder i AHL ligaen, hvor det er blevet til 634 kampe. Han møder derfor op med det kendte nordamerikanske vindergen og ikke mindst med masser erfaring i sportstasken.
Signingen af den rutinerede canadier er blevet mulig med en hjælpende hånd fra en række sponsorer, privatpersoner og SønderjyskE Ishockey Support, og ifølge sportschef Søren Stockfisch kan man forvente at se en spiller, som kan hjælpe holdet i begge ender af banen:
"Warren Peters er kendt for at levere på et konstant niveau. Han er en stærk tovejsspiller, som kan dække alle forwardpladser og som også er dygtig ved faceoff pletten. "
Han medbringer samtidigt en masse rutine fra den øverste hylde i nordamerikansk ishockey.
"Warren Peters er en ledertype, som altid sætter kollektivet over sig selv, og som vi ser som en klar forstærkning af holdet. Vi glæder os til at se ham i aktion i den lyseblå trøje," slutter Søren Stockfisch.
Også Warren Peters ser frem til at stifte bekendtskab med dansk ishockey:
"Jeg er meget begejstret over, at jeg har fået muligheden for at spille for en stor klub som SønderjyskE. Det bliver et nyt og spændende eventyr for mig og min familie. Kontrakten med SønderjyskE er på plads, og nu er jeg ivrig efter at komme i gang i Vojens," fortæller Warren Peters.
Warren Peters forventes at ankomme til Danmark og Vojens den 5. januar.
Stor opbakning bag signingen
SønderjyskE vil gerne rette en stor og varm tak til følgende virksomheder, som har medvirket ved tilknytningen af Warren Peters:
Hammelev EL, Sønderjyske Turistfart, Kisbæk Murerforretning, HØJ Design, Poetzsch, Number One Service, Biltema, Berendsen, Salon Thomsen, Styrbæk Entreprenør ApS., Hotel Kløver ES, Viking Bioenergi, Slagter Popp, Danish Computer Group, Buch & Baruah Advokatfirma, Kellmann Skilte, Aage Jørgensen VVS, TDC, FRØS, Nykredit, Ebsen Bikes, SE, Arkil A/S, Sydbank, Arkitektfirmaet Kryger ApS., Davidsen, Car4Flex, BL Grundvandssænkning, Tegllund A/S, Linak, Naturmælk, Fleggaard og SønderjyskE Ishockey Support.