Phønixhusene - Danmarks første typehuse?
Langs Brostykkevej står de enkle træhuse med tydelig nordisk inspiration, der i daglig tale kendes som Phønixhusene. Husene ser i dag noget anderledes ud, end da de blev opført for små 100 år siden, fordi de skiftende beboere gennem årene har tilført dem deres eget personlige præg. Oprindeligt var alle husene stort set ens og malet grønne eller lysegrå. Da de blev opført i 1924 var deres ensartede udtryk et markant brud med mellemkrigstidens arkitektoniske præferencer, for eksempel den klassiske murermestervilla.
<p class="mrub">Boligmangel og nye boligformer</p>
Under 1. Verdenskrig opstod en stor bolignød, som blev ved med at stige i årene efter krigen. Mange familier var husvilde, og flere steder i københavnsområdet var det nødvendigt at lade husvilde flytte ind på skoler og i gamle barakker. På grund af de utilstrækkelige og ofte kummerlige forhold i København, flyttede mange illegalt til Hvidovre og de andre omegnskommuner. Her opførte tilflytterne faldefærdige skure af gamle bilkasser på købt eller lejet jord.
I 1920’erne blev der vedtaget en ny boliglovgivning, som blandt andet skulle forbedre boligforholdene for de fattigste grupper i samfundet. Statsboligfonden blev oprettet i 1922 og gav både kommuner og boligselskaber mulighed for at få statslån til byggerier. Ordningen blev så populær, at 70 % af boligbyggeriet i Danmark i midten af 1920’erne blev finansieret af lån fra Statsboligfonden. Efter nogle justeringer i de oprindelige planer for byggeriet fik også A/S Hvidovre Udstykningsselskab statslån fra Statsboligfonden til at realisere 60 Phønixhuse. Som forproducerede “samlesæt”, der kunne opføres billigt, hurtig og i et stort antal, var de små træhuse et af landets tidligste, statslige boliginitiativer til afhjælpning af bolignøden - og sandsynligvis de allerførste typehuse i Danmark.
<p class="mrub">Nytænkning møder modstand</p>
Alle værelser havde elektrisk lys og kakkelovn, og der var indlagt vand. Tagene var dækket med røde tegl, og facaderne hovedsageligt beklædt med dampimprægnerede brædder. Husenes enkelte fag blev samlet på fabrik, og de færdige bygningselementer skulle blot samles på byggepladsen. Det betød, at Phønixhusene kunne fremstilles for en pris, der var op til 35 % billigere end for murstenshuse i samme størrelse.
Omkring opførelsen vakte Phønixhusene dog en del opmærksomhed og blev genstand for kritik af bl.a. det satiriske årsskrift Svikmøllen. Her blev det hævdet, at Phønixhusene var sat sammen af syv tegnestifter, lidt fiskelim og grå kardus! Andre mente, at husene ville blive angrebet af råd, og at materialerne var for spinkle, ligesom man vurderede, at prisen på ca. 11.000 kroner for et træhus var for høj og ikke matchede kvaliteten. Som modsvar fremhævede selskabet A/S Haveboliger, der stod for salget af husene, deres sunde indeklima, gode varmeegenskaber og lave vedligeholdelsesomkostninger.
<p class="mrub">Phønixhusene i dag</p>
De fleste af husene står stadig i dag og er derfor et godt eksempel på, at billige løsninger ikke nødvendigvis er dårlige. Phønixhusene er da også udpeget i Hvidovre Kommuneatlas som en værdifuld bebyggelse med en helt speciel karakter og udformning. Her beskrives de som velproportionerede, små træhuse med en umiddelbar charme og enkelhed, som tiltaler mange mennesker.
Husene har en stor værdi i sig selv, men de fortæller også en vigtig historie om Hvidovres rolle som problemløserkommune for København, da bolignøden var et alvorligt vilkår for mange almindelige mennesker. Ved at turde eksperimentere med nye byggemetoder og materialer, var Hvidovre Kommune med til at skabe gode løsninger på de sociale problemer, der opstod i det overfyldte og usunde København efter 1. Verdenskrig.