Juleweekender i Torvecentret
Der er sørget for muligheden for en god snak over en velgrillet ringridder hos Lions og et par gode juleoplevelser til børnene under turen med julegaveindkøb i Padborg Torvecenter de 2 sidste weekender inden årets hyggeligste familedag – juleaften.
Butikkerne er klar med råd og gode idéer kl. 10-15 lørdag den 13. og 20. december og kl. 11-15 søndag den 14. og 21. december. Vi er sikre på at mange af vores lokale børn glæder sig til igen i år at snakke med hestene og få en gratis køretur i hestevognen efter de voksne har købt julegaver, siger Bitten Haase fra Torvecentrets julegruppe. En del af traditionen med at handle i torvecentret er også at finde julemanden, få et stykke julebom og måske aflevere sin ønskeseddel eller sine sutter til ham.
Julemanden og hestevognen er at finde i Torvecentret lørdage kl. 9:30-15 og søndage kl. 11-15.
Husk også at der i løbet af ugen kan afleveres ønskesedler i Julemandens postkasse og hænges sutter på suttetræet ved siden af julehytten, der står på midterstykket nær Fru Sauterne og Klokkeblomsten.
Johnny Starke sælger juletræer ved SuperBrugsen og i weekenden kan man også købe juletræerne fra midterstykket i Torvecentret, hvor Tom fra Jørgensens Biavl, traditionen tro sælger sine lækre honningprodukter.
Der er julehygge hos Lions i teltet på SuperBrugsens p- plads med præmielotteri og salg af ringriddere og vafler.
Bov kirke holder gudstjeneste lørdag den 13. december kl. 11 på grus stykket mellem Sport1 og Bibbe. Friluftsgudstjenesten afholdes af Malene Lundqvist og vores nye præst Kevin Ocksen Asmussen, det giver et pusterum midt i juleræset og minder os om julens budskab og næstekærligheden.