Fortsæt til indhold

Julefred på I.G. Smiths Allé

<p class="urub">HOFOR håber, at tunneleringsarbejdet under motorvejen er afsluttet inden juleaften</p>

Arkiv
key

- Der arbejdes frem til og med tirsdag den 23. december. Hvis det går godt med tunneleringen, stopper vi evt. allerede fredag den 19. Vi håber således på julefred, men må tage forbehold for, at der skal ryddes sne eller sker uforudsete ting. Det er nemlig sådan, at tunneleringen har haft mange udfordringer på grund af store sten og lignende. Derfor er det svært helt at forudse maskinens fremdrift, siger HOFORS projektleder Morten E. Jensen.

Han tilføjer, at der kan være store sten i vente, når tunneleringen når I.G. Smiths Allé.

- Vi er inde i en god periode nu, men vi ved, at der ved skakten på I.G. Smiths Allé er mange store sten, som vi kan være uheldige at støde ind i, og det kan give uforudsete problemer og forsinke fremdriften, siger Morten E. Jensen.

Uanset hvor langt arbejdet med tunneleringen er nået omkring juleaften er der dog fortsat nogle maskiner, der skal holdes i gang.

- Desuden er vi nødt til at holde tunnel og arbejdsskakte ved Næsborgvej og I.G. Smiths Allé tørre for vand. Her vil der derfor køre pumper, som heldigvis ikke støjer meget, slutter han.