Fortsæt til indhold

Drama på motorvejen

Arkiv
Arkiv

Natten til tirsdag har der udspillet sig to forskellige hændelser på motorvejen omkring Kolding.
Klokken 02.08 fik Sydøstjyllands Politi en melding om en spøgelsesbilist på vej fra Fredericia mod Kolding. En patrulje kørte fra Kolding og mod Fredericia for at stoppe bilen, men mødte aldrig bilisten. De formoder, at personen selv har forladt motorvejen inden vedkommende nåede til Kolding.
På E45 i sydgående retning omkring Kolding skete der klokken 04.31 et færdselsuheld. En personbil ramte midterrabatten. Politikommissær Poul Steffensen fra lokalpolitiet i Kolding oplyser, at det er uvist, præcis hvad der skete, men at nooget tyder på, at personbilen blev presset af en lastbil, eller ved en overhaling havde kontakt med en lastbil. Bilisten i personbilen er en polsk mand fra Hirtshals. Der skete kun materiel skade og lastbilen bemærkede tilsyneladende ikke uheldet og kørte videre.