Fortsæt til indhold

Jul på det nye Quark

<p class="urub">Kom til julemarked på søndag den 7. december</p>

Arkiv
ark

Selvom man har fundet nye græsgange - og det gamle Quark er revet ned - skal traditionerne overholdes.

Derfor åbner Quark, efter et års pause, igen dørene for julemarked. Det sker på søndag den 7. december kl. 11.00-15.00.

Quark har i år allieret os med Avedørelejrens julemarked som afholdes samme dag. I den forbindelse har vi en hestevogn fra Regnbuen som kører gæsterne frem og tilbage mellem de to begivenheder.

- Traditionen tro byder vi på boder med forskellige håndværk, hvor man selv kan prøve kræfter med filtning, fletning af halmkrans mm. Der er ligeledes mulighed for at købe hjemmelavede juledekorationer, Quarks egen honning og selvfølgelig gløgg og æbleskiver som 10. klasse fra Præstemoseskolen står for, fortæller konstitueret leder af Quark, Christian Black-Storm.

Der er ligesom på det gamle Quark et meget begrænsede antal parkeringspladser på centeret, så det kan være en idé at tage cyklen eller bussen.