Fortsæt til indhold

Post Danmark har åbnet nyt posthus på tanken

<p class="urub">OK Plus tanken i Rebæk Søpark kan nu også kalde sig for posthus med alle posttilbud til kunderne</p>

Arkiv
Arkiv

- Vi er glade for, at vi med det nye posthus kan øge tilgængeligheden og gøre det endnu nemmere, når kunderne i området skal hente og sende deres pakker, siger Tonny Povlsen, kundechef i Post Danmark. I det nye posthus kan kunderne hente pakker, som bestilles til direkte afhentning på posthuset. Der kan også sendes breve og pakker samt købes frimærker og pakkeporto - og alle posttilbud kan benyttes i hele butikkens åbningstid alle ugens dage.

- Vi glæder os meget til at tilbyde kunderne et posthus, som er et nyt og spændende produkt på hylden. Det er vores forventning, at et posthus her hos os i endnu højere grad vil gøre OK Plus til et lokalt omdrejningspunkt, siger Dogan Øzcelik, indehaver af OK Plus i Brøndby Strand.

Pakker, som er bestilt til hjemadressen, men hvor kunden ikke er hjemme, når pakkebuddet forsøger at aflevere pakken, vil fortsat blive lagt til afhentning på det posthus, hvor man i dag er vant til at hente sine pakker. Det vil altid fremgå af den besked, man modtager fra Post Danmark, hvor pakken skal afhentes.

Det nye posthus åbnede 24. november og er ét af de i alt 150 posthuse, som Post Danmark åbner over hele landet inden jul. Efter åbningerne vil Post Danmark have mere end 1.400 udleveringssteder, hvoraf de 950 er posthuse og 475 er Pakkebokse.