Fortsæt til indhold

Mange fordele ved naturgas

Arkiv
Arkiv

- Lige nu er der faktisk rigtig mange grunde til at skifte sit oliefyret ud med naturgas. Først og fremmest den økonomiske årsag, for besparelsen på at skifte fra olie til naturgas er meget stor lige nu. Hvis man eksempelvis har et ældre oliefyr og bruger 2.400 liter olie om året og skifter til et nyt gasfyr, så sparer man cirka 15.000 kroner om året på varmeregningen, siger markedschef Steen Kjær fra HMN Gassalg. - Vælger man naturgas frem for olie sparer man også miljøet for belastningen fra olie. Naturgas er den reneste af de fossile brændstoffer, og man sparer ca. 25-30 procent udledning af CO2 ved at skifte fra olie til naturgas. Danmark er selvforsynende med naturgas, og der er stadig meget gas at hente i Nordsøen. Og selvom vi på et tidspunkt skulle løbe tør, er der på verdensplan masser af naturgas. Derfor er forsyningen af naturgas er sikret i rigtig mange år ud i fremtiden. - Gasfyr er et godt valg, både for pengepungen og miljøet. Samtidig fylder gasfyret ofte mindre end oliefyret og olietanken erstattes af et målerskab. Hvis man vil skifte oliefyret ud med et gasfyr, kan man kontakte HMN Gassalg og få mere information, eller man kan kontakte en Gasmester, som er en installatør med stor erfaring i installation af gasfyr. HMN Naturgas giver desuden tilskud på 4.000 kr. til de familier, der skifter oliefyret ud med et gasfyr, siger Steen Kjær. - I forhold til andre opvarmningsformer som f.eks. fjernvarme, er et gasfyr i mange tilfælde også en billigere opvarmningsform. Flere har i øvrigt fået den opfattelse at man er tvunget til at aftage fjernvarme hvis der er et fjernvarmeværk i byen - det er ikke tilfældet - så man kan roligt skifte til naturgas.