Fortsæt til indhold

Fire unge anholdt for narkotika og våbenbesiddelse

Arkiv
Arkiv

KØGE: Politiet standsede natten til onsdag kl. 01.00 en personbil med en fører og tre passagerer i med henblik på rutinemæssig kontrol.
Føreren – en 19-årig mand fra Stubbekøbing – var frakendt kørekortet. Han blev anholdt, da politiet mistænkte ham for at være påvirket af narkotika under kørslen, med henblik på udtagelse af en blodprøve til nærmere undersøgelse for euforiserende stoffer.
En af passagererne - en 19-årig mand fra Nykøbing – havde 1,3 gram hash på sig og, en anden af passagererne – en 19-årig mand fra Stubbekøbing – havde 0,38 gram kokain på sig, så begge fik beslaglagt de ulovlige stoffer og sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer.
Den sidste passager – en 18-årig mand fra Stubbekøbing – havde en foldekniv med en låsbar klinge på sig, så også han fik beslaglagt den ulovlige genstand og blev sigtet for overtrædelse af våbenloven.
Alle fire kan forvente at høre nærmere fra politiet, når deres sager skal afgøres.
pm